Orient er en roman, som på overfladen handler om et lille samfunds reaktioner på 'fremskridtet' i form af udefra kommende økonomiske interesser. De deler det lille samfund i to grupper, nemlig for og imod udviklingen/forandringer, både i form af nye dekadente tilflyttere og truende forurening fra statens prøvestation, hvor der - måske - arbejdes med tophemmelige projekter.
Men den handler også om individet, det enkelte menneskes udvikling i forhold til sig selv og dets relation til andre mennesker. Om parforholdets skrøbelighed, usagte følelser og forventninger til partneren. Om dynamikken i venskaber, gamle såvel som nye.
Orient er en fascinerende roman, som starter - og slutter - med den unge ex-narkoman og hele hans betydning for byen, som rammes af mystiske dødsfald, som byen snart må erkende handler om mord og ikke uheldige omstændigheder. Om hans forhold til sin vært, en ensom mand, som har taget ham med til Orient; til den frustrerede kunstnerinde, som har mistet inspirationen og ikke længere ved, om hun vil have det barn, hun måske-måske ikke venter. Om hvordan hun favner den unge gæst og tager ham under sine vinger, da byens indbyggere vælger ham - den fremmede - som syndebuk.
Fra en rolig start skrues der stille og roligt på gashåndtaget, og romanens intensitet stiger og stiger med flere uopklarede mord og byens opløsning for til sidst at afsløre sagens rette sammenhæng.
Orient er velskrevet med et rigt sprog, som af og til næsten kammer over i brugen af malende beskrivelser af alt muligt mere eller mindre vedkommende. Den er velkomponeret og alle løse tråde samles til sidst. Når man har fået pusten sidder man tilbage med følelsen af, hvor stort livet er for det enkelte menneske, og hvor uendeligt lille betydning det enkelte menneske har.
