Tabuer overskrides, sammenbruddet lurer, og i det hele taget er noget riv-rav-ruskende galt i Kamilla Hega Holsts roman Rud. Vi har spurgt boghandleren om, hvorfor det er en god ting.
Det er det skæve, det grumme, det forbudte og det forkerte, der dominerer i Kamilla Hega Holsts romaner. Det er i normbruddene og tabuoverskridelserne, forfatteren finder sit stof, og på den måde får hun verden til at skride bort under fødderne på sine læsere. Vi stillede Vivi Kjærsgaard fra vores boghandel i Rønne tre spørgsmål om, hvad det er for en bog, hvorfor den er god at læse, og hvem der skal læse den.
Dagen er lang endnu. Det husker jeg mig selv på, at de lyse aftener endnu ikke er slut, at efteråret kommer, vinteren, jeg klamrer mig til det faktum, at børnene vokser, bliver ældre og en dag kan smutte.
Rud foregår i et sommerhus, hvor den fraskilte jegfortæller holder sommerferie med sine to børn, Mira på elleve og Malte på tretten. Da hendes eks-mand, Simon, kommer for at hente børnene, der skal holde resten af sommerferien med ham, er Malte stukket af, og i sommerhusets anneks har fortælleren fundet et kort på væggen, der lægger spor ud, så forældrene kan finde ham igen.
Hvad er Rud for en roman?
"Det særlige ved den er selve opbygningen, hvor man først følger hende. Hun er meget skrøbelig, og der går lang tid, før man finder du af, hvorfor hun er det. Man tror, det er hende, der er psykotisk, men det er manden, hendes eks-mand, der har gjort hende sådan. Man finder du af, hvor ond han har været, og det smitter også af på børnene. Først tror man, at det, der sker, er noget sønnen gør mod hende, men han er også påvirket af faderen. Lillesøsteren er mere ude på sidelinjen, men det er tydeligt, at hun er fars pige. Og den far er allerede i gang med at ødelægge en ny familie: hans nye kone bliver tyndere og tyndere, samtidig med at hun er gravid.
Så det, vi ser, er altså det her skjulte fordærv, den underliggende ondskab.
Det, der også gør bogen speciel, er de opslag i romanen, der gengiver de collager, som moderen finder i annekset. Det anneks har været sønnens helligdom, men da han forsvinder, bryder hun ind og finder de store kort med billeder og beskrivelser af steder. Da børnene var små, løb familien orienteringsløb, og det er så det, der bliver brugt igen: 'Find mig,' er det, som om Malte siger."
Jeg ved ikke, hvad Malte har gang i, men jeg ved, at jeg bliver nødt til at pille det hele ned. Simon må ikke se det her. Må ikke have muligheden for at sætte fingeren på noget. Jeg fik én chance.
Hvorfor er det godt at læse noget så grumt?
"Fordi Kamilla Hega Holst er enormt dygtig til at skrive, bare med to sætninger kan hun sige det hele.
Romanen lægger meget stille ud i sin beskrivelse af en familie i opløsning. Efterhånden finder man så ud af, hvor fortælleren har været i løbet af sit liv, hvad det er, der er sket i den familie. Den beskriver også forholdet mellem de to søskende, som næsten ikke er der. Det ligger hele tiden som en undertone, og man kommer i tvivl, om fortælleren overhovedet er offeret. Faderen udvikler sig også gennem romanen, og det kulminerer, da han fuldstændigt overtager sommerhuset, da han kommer for at ente børnene. Det er en meget stille linje, bogen løber ad, indtil alt det forfærdelige pludselig kommer op til overfladen."
Du stinker af alkohol, siger han.
Jeg har ikke kastet op.
GU HAR DU SÅ!
Hvem skal læse Rud?
"Det skal alle, der kan lide en god og grum historie."