Vi følger fire unge mennesker: Eva, Sylvie, Benedict og Lucien. De har alle været venner gennem universitetstiden, men nu skilles deres veje. Romanen er en skildring af værdien af venskabet mellem mennesker som støtte og glæde - som modspil til usikkerhed og ensomhed. Om værdien af de følelser, der kan opstå på kryds og tværs, og de erfaringer, som man drager gennem livet og deler med vennerne … de gode venner. De venner man deler en pille med, når man går i byen sammen og dem som man også til tider vågner op sammen med efter en “våd” aften i byen.

Bogens andet tema er så, hvad der videre sker i de unge menneskers liv. Når man skal gøre karriere indenfor finansverdenen, kræver det en lang arbejdsdag, og er det så lykken? Kan venskaber holde til den slags? Liv kan leves på mange måder, og det giver bogens fire hovedpersoner os så et billede af.

Bogen rummer flere sjove formuleringer, for eksempel her i forfatterens bud på personbeskrivelse: “Lucien, hvis mørke øjne glitrede. Sylvie, hvis hår flammede som en radioaktiv glorie i solskinnet. Og ved siden af dem Benedict, i silhuet mod den klare, blå himmel.” Romanen foregår over tyve år fra 1995-2015, og vi får til sidst et kort indblik i, hvad der så er hændt de fire unge, der efterhånden er blevet til voksne mennesker. Jeg kender ikke umiddelbart målgruppen for denne bog, men tænker måske de yngste teenagere vil finde den en anelse langtrukken og til tider lidt kedelig, og de yngre kvinder i alderen 25-30 år vil måske finde den for let?

Romanen er nærmest at rubricere som hjemmehørende i chick lit-genren. Genren retter sig mest mod de yngre kvinder i tyverne, som har travlt med at etablere karriere, og som sammen med karrieren prøver at finde en passende mand, der kan give dem det liv, som andre fortæller, man bør have.

Romanen er forfatterindens debut, og jeg må tilstå, at romanen for mig virker som en let sommerbrise, et vindpust, og den er måske hurtigt glemt, når man er nået til den sidste side. Er man til Jojo Moyes eller andre forfattere indenfor kærlighedsroman-genren, tror jeg man vil blive skuffet: Moyes' bøger er af en anden kaliber og kan derfor ikke sammenlignes med Adams bog.