Guldægget er en bog, der bygges op. Prologen starter med en 14 linjer lang sætning: Den læser man lige to gange! Der er mange afstikkere i emner og personer gennem bogen. Undervejs tænker jeg: ”Giver det mening til historien?” ”Samles det i den sidste ende”? Til det kan jeg kun svare: ” Ja! Det gør det.”
Bogen udvikler sig efterhånden, som du læser dig igennem den. Hver karakter i bogen lærer du at kende. De har deres individuelle historie i fortællingen om dem selv. De fire søskende, som alle er opvokset i et dysfunktionelt familiemønster, hvor al lid bliver sat til Guldægget. Guldægget vil løse alle problemer, og for dem hver især, vil pengene der frigives gøre deres liv godt og lykkeligt.
Henad vejen går det op for dem, at livet er mere end penge. At lykken også skabes i relationen, og at familiebånd er noget af det stærkeste. Alt for meget tid bruges på mennesker og ting, du ikke kan ændre. Uendelig meget energi bruges i et evighedshamsterhjul, hvor ingenting ændres, og ingenting føles godt. Fra at være et symbol på penge bliver Guldægget et symbol på samhørighed, fællesskab og kærlighed i generationernes forskellighed. Først når vi erkender, at roen findes i respekten, kærligheden og i fokus på alt det positive vi har omkring os, når vi et lykkeniveau i balance.
Guldægget fanger dig - i en snigende og velskrevet proces. Jeg er underholdt!