Kevin Magnussen tager os med bag rattet i Formel 1
Der er ikke mange, der kører gokart for første gang som blot to-årige, men det gjorde Kevin Magnussen.
Magnussen er født med fart i blodet som søn af racerkøreren Jan Magnussen, og drømmen om Formel 1 har eksisteret hos Magnussen lige siden, han var helt lille.
I Alt eller intet fortæller Magnussen om de syv sæsoner, som han nåede at køre i Formel 1. Det er fortællingen om drengedrømmen, der blev realiseret, om skyhøje forventninger, om ambitioner, om egoerne, om venskaber og fjendskaber, om den nådesløse konkurrence der både er mellem holdkammerater og modstandere, og om de millioner af kroner der bliver brugt i motorsportens ypperste liga. At køre i Formel 1 handler ikke kun om talent, men også om millioner af kroner, og denne del af racersporten fortæller Magnussen ærligt om i Alt eller intet.
