Buk-Swienty er dykket ned i hidtil ubrugt materiale om danskere under 2. Verdenskrig
Da Berlin faldt den 2. maj 1945, var byen ødelagt, og 170.000 tyske og russiske soldater var døde, mere end 300.000 var sårede, og 100.000 civile havde mistet livet. Efter flere års bombardementer var Berlin bombet sønder og sammen, og ved krigens slutning lå størstedelen af byen i ruiner.
De sidste år af 2. Verdenskrig var to danske journalister, Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten og Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende, udstationeret i Berlin, og på tætteste hold oplevede de de allieredes voldsomme luftangreb, russernes indtog og til sidst Berlins fald på tætteste hold.
Deres detaljerede beretninger, som de skrev under disse begivenheder, er nogle af de mest nuancerede og fængslende beskrivelser af krigsårene i Berlin.
Det er disse beretninger, som Buk-Swienty har fået adgang til og efter flere års omfattende research brugt til at genskabe de dramatiske begivenheder i Berlin under 2. Verdenskrig. Meget af det materiale, som bogen bygger på, har aldrig tidligere været brugt af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget gemt i arkiverne på Imperial War Museum i London, mens Hvidtfeldts materiale har været opbevaret i et privatarkiv. Derudover trækker bogen på breve fra en ung dansk diplomat, Frederik Holck Colding, som ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med de to korrespondenter. Disse breve har indtil nu været klausulerede.
Berlin brænder er den første bog, som fortæller historien om danskerne i Berlin under 2. Verdenskrig. Det næste bind, Russerne kommer, er planlagt til udgivelse i foråret 2025.
Tom Buk-Swienty er anmelderrost forfatter, og han har blandt andet tidligere udgivet Undervejs i samarbejde med Dronning Margrethe, Tommy og Tanne, Kaptajn Dinesen, Løvinden: Karen Blixen i Afrika og Det ensomme hjerte.
