Kalder alle fædre, sønner og seje døtre!
Mads Steffensen har lavet en sjov, underholdende og action-packed bog om de seje drenge fra Bataljon 6-46.
Når der er kaos i verden, må de fire soldater i specialenheden i elitestyrken Bataljon 6-46 drage afsted! Specialenheden består af Storebror, Lillebror, Kalle og Skipper, og mens Lillebror er modig, er Storebror den, der bestemmer mest. Skipper er lang, ranglet og en opfinder, mens Kalle ELSKER mad. Over dem sidder Generalen. Han finder sig ikke i noget, og han brøler sin ordrer! Specialenheden sendes tit afsted i kampen mod gorillaer, en gangsterdværg, en klog kejser, en fyrste, en bande pirater, rasende eskimoer og mange mange flere.
Bogen behøves ikke at læses fra kapitel 1, men er inddelt så far og unger selv bestemmer, hvor missionen skal foregår henne - London, Monte Carlo, Månebasen, kasernen, Sukkertoppen, Shanghai eller Antwerpen.
... og hvis du mere er til Mads Steffensen udelukkende for voksne, så findes der hele tre bøger med udgangspunkt i forrygende citater fra radioprogrammet Mads og Monopolet; Aldeles fremragende, Mod store idioter kæmper selv de bedste forgæves og Nogle gange skal man ødelægge den gode stemning.
