Florence Givens feministiske håndbog er endelig udkommet på dansk
Florence Given debuterede i 2020 med bogen Du skylder ikke nogen at være smuk.
Bogen er en feministisk håndbog, og den tager fat på vigtige begreber og emner som fx sexpositivitet, victim blaming, samtykke, misogyni, gaslighting og heteronormativitet.
Med sin bog opfordrer Florence Given blandt andet til at tjekke sine privilegier, omprogrammere den patriarkalske hjernevask, elske sex og hade sexisme.
Bogen er underholdende og let at læse, da 21-årige Florence Given bidrager med egne erfaringer og derudover selv har lavet illustrationer til bogen.
