En moderne Lykke-Per
Da Frank møder Thea, skal han introduceres til hendes stenrige familie til en af de famøse familiefrokoster i sommerhuset i Skagen. Familiefrokoster, hvor der er plads til alle. I hvert fald ifølge de rige Holmberg’er.Men Frank sidder med følelsen af ikke at høre til, og at han lige om lidt bliver afsløret som en bedrager. For Frank er opvokset i Hvidovre, søn af en kontordame og så Rock Tage. Rock Tage, der levede sit liv på Strøget med sin guitar, hvis musikalske evner mest rakte til at få kylet mønter efter sig, og som led en tragisk død inde på Strøget - men det snakker man ikke om i Franks familie.
Nu er Frank altså faldet for Thea, datter af tv-personligheden Ingelise og champagnesocialisten André, men en dag forsvinder Frank under mystiske omstændigheder. Da Frank dukker op igen, er det med en historie, som lyder bare en anelse for god til at være sand…
Frank vender hjem er en underholdende roman med sort dansk humor, og afspejler samtidig to vidt forskellige familier i det danske klassesamfund.
Kristian Bang Foss har tidligere skrevet Stormen i 99 og Døden kører Audi.
