René Dahl Andersen fortsætter fortællingen om tiden som narko- og undercoverbetjent
René Dahl Andersen udkom i 2021 med bestselleren HÆRDET, der handlede om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden.
I HELHJERTET deler han ud af endnu flere af sine oplevelser fra en ekstraordinær politikarriere, der endte med et brag og seks måneders ubetinget fængsel.
Det er fortællingen om politiets dilemmaer. Om de uperfekte løsninger, der kan give store resultater, om at balancere i gråzonen og om både de brudte og de bøjede regler, og så er det René Dahl Andersens fortælling om at være blød indeni for at kunne arbejde i de hårdeste miljøer. I sin tid i politiet var René Dahl Andersen både optaget af at jagte stofferne og få dem væk fra gaden, men i lige så høj grad af at finde ud af, hvem mennesket bag kriminaliteten var.
