Nyhed af forfatteren bag "Farskibet" og "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet"
Psykolog og forfatter, Glenn Bech, bragede ind på den danske litteraturscene med “Farskibet” og slog for alvor sit navn fast med “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”.
Nu udkommer Glenn Bech med en ny roman: “Jeg er ikke færdig med dig”.
Lasse driver sin egen succesfulde psykologpraksis, han er kæreste med Emil, og de bor i en skøn ejerlejlighed lige ved vandet. Han har kort sagt, efter mange års slid, opnået en plads i den øvre middelklasse, og han føler sig for første gang sikker og tilfreds med tilværelsen.
Men… Lasses længsler er præget af en opvækst omgivet af machomænd, og han bliver ikke nødvendigvis begejstret for den omsorg og ømhed, der er Emils måde at udtrykke kærlighed på.
Han savner spænding og eventyr, men er deres forhold stærkt nok til at udforske muligheden for et åbent parforhold? Og hvad med den lille stemme i Lasses hoved, der konstant hvisker: "Kæmp kun for dig selv"?
"Jeg er ikke færdig med dig" er en skarp, humoristisk og ærlig roman, der undersøger kærlighedens, begærets og klassesamfundets komplekse dynamikker.
