En fortælling om modgang på tværs af generationer
Da Olav vokser op, er det hos hans enlige og psykisk ustabile mor. Moren, Benedicte, er en del af inderkredsen hos Karen Blixen, hvor også en rodet og uforløst relation til digteren Thorkild Bjørnvig optager Benedicte, og i høj grad påvirker hendes forhold til sine to børn.
I lange perioder nægter hun at sige et eneste ord til dem, men lægger i stedet breve til dem på hovedpuden. Olav lærer tidligt at bede fadervor, og han beder, og han beder, og han beder i håbet om bedre tider, men først da Benedicte for alvor giver slip på ham, blomstrer han op, bliver forelsket og stifter familie. Men livet kører ikke på skinner for Olav, og han begynder at se Benedictes sygdom i sig selv, hvor både gentagelser og tvangstanker fylder mere og mere. Først da Olav er i 40’erne, hører han om en diagnose, der passer skræmmende godt på Benedicte - og ham selv: OCD.
