En konges visioner
Vi har kun lige passeret midten af januar, og vi kan allerede så småt konstatere, hvad bestselleren i 2024 kommer til at hedde: KONGEORD.
I KONGEORD fortæller Kong Frederik 10. om sine visioner for kongegerningen. En gerning han, i perioder modstræbende, har forberedt sig på hele livet, og som han for alvor omfavnede 14. januar 2024, da han trådte ud på Christiansborgs balkon for at blive hyldet som Danmarks nye regent.
KONGEORD er udkommet til rigtig fine anmeldelser, og du kan i bogen læse om Kongens tanker om rigsfællesskabet, danmarkshistorien, kristendommen og kongerækken - og om det helt nære i Kong Frederik 10.’s liv: Familien og ægteskabet med Dronning Mary, og om hans egen personlige udvikling, når man helt fra barnsben vokser op som kronprins.
