Carl Mørck og Afdeling Q er tilbage!
Da et hjerteskærende selvmord finder sted, åbner det for efterforskningen af en uopklaret sag, som stadig sidder dybt i drabschefen Marcus Jacobsen.
Afdeling Q sættes på sagen, og Assad, Gordon, Rose og Carl opdager hurtigt, at det ikke bare drejer sig om én enkelt sag, men at flere dødsfald blandt prominente personer, der ellers skulle skyldes selvmord eller ulykker, hænger sammen og ovenikøbet tegner et voldsomt og uhyggeligt mønster.
Alt tyder på at endnu en person snart skal lide samme skæbne, og Afdeling Q sætter alt ind for at få det forhindret, og det viser sig at blive en kamp mod både corona-restriktioner og tiden.
