Et barn som flygtning i efterkrigstidens København
I 1945 tvinges et barn på flugt. Hun er helt alene, men vandrer med i en menneskeflok gennem det snedækkede Østpreussen. Her møder hun et par småbørn, den unge pige Renate og så Fruen, og sammen bliver de gelejdet ombord på en båd, der vil føre dem til Kiel - tror de.
Mens barnet allermest drømmer om at komme hjem og blive genforenet med sin familie, sejler båden dem til København, og her oplever bådens passagerer, hvad det vil sige at være tyske flygtninge i et Danmark, der er præget af vrede og sorg efter flere udmagrende krigsår.
Barnet bliver hurtigt kendt for at være den stille, der ikke siger meget og højst udtrykker sig gennem sang, men da en ung jødisk mand beslutter sig for at samle et kor blandt flygtningene i den københavnske flygtningelejr, er det som om, at barnet finder stemmens kraft igen.
