Ken Follett har kastet sig over Stonehenge
En sand mester i historiefortælling kommer til september 2025 med en ny bog. Denne gang tager han udgangspunkt i Stonehenge, der gennem tiden har betaget og forundret mange.
Kærlighed, der overvinder alt. Splittende konflikter. En storslået vision, der vil forme historien.
Flintminearbejderen Seft begiver sig ud på heden i den kvælende sommervarme for at overvære de ritualer, der markerer starten på et nyt år. Han er der for at bytte sine flintsten på midsommermarkedet og for at finde Neen, pigen han elsker.
Hendes familie er velhavende og giver Seft chancen for at slippe væk fra sin voldelige far og brødre og blive en del af deres hyrdesamfund.
Neens søster Joia er en visionær præstinde med en enestående evne til at lede. Allerede som barn blev Joia fascineret af midsommerens ceremonier, og nu drømmer hun om at skabe et monument af verdens største sten. Men omkring dem lurer uro i skovene og bakkerne.
Joias vision om at skabe en betagende stenkreds forener hende og Seft i et ambitiøst projekt, der bliver deres livs mest betydningsfulde præstation.
Men spændingerne vokser mellem skovfolket, bønderne og hyrderne, mens tørken hærger landet, og en brutal hændelse leder til begyndelsen på krig…
Ken Follett har tidligere udgivet serierne Century og Kingsbridge, samt flere enkeltstående titler.
Stenkredsen er nyeste bog fra Ken Follett.
Den danske og engelske udgave, Circle of Days, udkommer begge 23. september 2025.