Vi vender tilbage til Irland og Tommen
"Releasing 10" er en episk og uforglemmelig kærlighedshistorie i den internationale bestseller og TikTok-fænomenet “The Boys of Tommen"-serien af Chloe Walsh.
Aldrig har den overvældende styrke og smerte ved den første kærlighed været så dybtfølt som i Chloe Walshs bemærkelsesværdige fortællinger om de uimodståelige drenge fra Tommen.
En kærlighed, der ikke kunne brydes, undtagen af sandheden.
Lizzie Young har altid følt, at hun var for meget af alting. Med diagnosen bipolar lidelse har hun aldrig rigtig passet ind i sin familie, blandt sine venner eller i sit lokalsamfund.
Lizzie længes efter accept og forståelse, men med få allierede har hun båret sine byrder og sin smerte alene. Men da hun møder en venlig dreng på skolebussen, begynder hendes liv for første gang at lysne.
Hugh Biggs er en ung mand med en gammel sjæl og en visdom, der rækker langt ud over hans år. Med en skarp intelligens og en urokkelig moral ser han noget i Lizzie Young, som han ikke kan modstå.Han ønsker at være hendes alt og hjælpe hende med at bære hendes byrder. Og Lizzie ønsker det samme. Lizzie og Hughs bånd synes ubrydeligt - deres kemi er elektrisk, deres kærlighed er kraftfuld, og deres forbindelse er dybt sjælelig - men selv den ægte kærlighed kan rystes af kræfter uden for deres kontrol.
“Releasing 10” er sjette bind i bestsellerserien “The Boys of Tommen”, der foregår i Irland. Vi har tidligere fået historierne om Shannon og Johnny i “Binding 13” og “Keeping 13”, om Aoife og Joey i “Saving 6” og “Redeeming 6” og om Claire og Gibsie i “Taming 7”.