Har mennesket mistet enhver form for rygrad?
Vi glæder os som et lille barn til juleaften til 10. oktober, for der udkommer Nicklas Brendborgs nye bog VANEDYR.
Nicklas Brendborg udgav i 2021 bestselleren Gopler ældes baglæns, der har imponeret både anmeldere og læsere i og udenfor Danmarks grænser.
Denne gang har han kastet sig over at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor det er, at vi bare lige bliver nødt til at spise to chips til… og to chips til, og hvorfor sociale medier er blevet en tidsrøver uden lige, som man næsten ikke kan lægge fra sig.
Ifølge Brendborg er det dog ikke, fordi vi alle lige pludselig er blevet regnorme uden nogen form for rygrad.
Det handler i stedet om, at der sidder hele industrier og udnytter, at mennesket - ligesom alle andre arter - fra naturens side ønsker større, bedre og mere.
Men frygt ej. I Vanedyr dykker Nicklas Brendborg ned i, hvorfor mennesket er blevet ufrie vanedyr, og han gør os klogere på, hvad det er for nogle superstimuli, som forskellige brancher udvikler, så vi kan blive klogere på os selv, på alle vanerne og på stimulierne, og dermed få magten tilbage over vores eget liv.
