DAGE MED RALF

Mette Boe Christensen DAGE MED RALF

Hvis du vil vide, hvad en moderne eksistentiel roman er, skal du læse denne bog.
Der er i denne tekst en analyse af menneskets adfærd i en kritisk situation (pandemi), hvor ansvaret for deres handlinger er blevet dagligdag.
Romanens hovedpersoner er Mel og Ralf der lever i dage der forandrer sig, i takt med deres oplevelser, tanker, og etablering af forhold til fremmede.
Virtuel reality i romanen er skabt af regeringens medie beskeder om pandemien. Side 49: ”Vi lytter til radioen. Jeg kan mærke på ham, at det er dårlige nyheder. Men jeg kan ikke skelne mellem hans nostalgi over sin barndom, og det de siger om den virus der er begyndt at hærge over hele kloden, for jeg forstår ikke fransk”.
Romanen beskriver også i detaljer hovedpersonernes mentale virkelighed, den er skabt af den individuelle oplevelse af deres oplevelser i fortid og nutid. Side 46: ”Hvis depressionen altid har været som en sten i min mave, skal den blive mindre, for den vejer alt for tungt, tænker jeg: Jo flere tanker jeg samler og fodrer den med, jo større bliver den”.
Hovedpersonen Mels mentale virkelighed beskrives af forfatteren gennem de traumatiske begivenheder i hendes fortid, som hun skal bekæmpe og overvinde. Side 204: ”Du fulgte dine følelser, siger Ralf, men det var farligt, at alle kunne se dem. De forfulgte dig bare derhen, hvor de ville have dig. Og der var ingen der bad dig om at vende om”.
For Ralf indeholder hans mentale virkelighed traumatiske begivenheder fra hans forhold til kvinder. Ralf siger om sig selv side 204: ”Jeg var bare heldig, fordi jeg valgte musikken. Jeg flygtede kun fra kvinder, jeg ikke kunne holde ud. De stjal alt for meget af min tid, og det blev kun til formålsløse diskussioner”.
Situationsbestemt virkelighed skabes af begivenhedernes gang i romanen.
Det er møder med mennesker og kultur.
Musik indtager hovedpladsen i den situationelle virkelighed. Ralf skaber musik, og Mel lytter til den, så situationsbestemt virkelighed forener dem i fælles oplevelser. Side 149: ”Jeg lever mest, når jeg spiller, dybest set, siger Ralf”.
For Mel og Ralf er der i den situationsbestemte virkelighed relationer til mennesker der gør denne virkelighed åben, tilgængelig for alle sanser, virkelig værdigfuld og nødvendig for at leve.
For Mel er det et forhold til den russiske kvinde Sasha, for Ralf er det forholdet til hans tyske ven Dieter.
I løbet af romanen dukker disse mennesker op som den kraft, der bidrager til bevarelsen af Mels og Ralfs identitet, bevarelsen af deres fysiske og åndelige liv.
Jeg tror, at man kan sige, at uden tilstedeværelsen af disse personer, ville forholdet mellem Mel og Ralf ikke have udviklet sig, og den vigtigste begivenhed i denne roman ville ikke være sket: Frygtløshedens fødsel i lyset af livets prøvelser, og overvindelsen af traumatiske begivenheder fra fortiden. Romanen er skrevet i et livligt moderne sprog, romanens stil og opbygning er god på grund af de genkendelige omstændigheder ved de beskrevne handlinger, og relationen til det sociale liv i det moderne Danmark.