Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 24-04-2025
Modernitetens rødder. Dansk litteratur i oplysningstid og romantik 1700-1850 fortæller historien om de tekster, tanker og idéer fra perioden, der er blevet stående som inspiration for moderniteten og dermed også for vores tid. Nye idéer om det frie menneske og menneskets unikke evne til både at rumme logiske tanker og inderlige følelser dukker frem i 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Disse idéer bliver til ord og tekst i litteraturen. Her foldes de ud i ordbilleder og menneskeskæbner. Her får flere og flere læsere inspiration til at leve sig ind i individets potentialer og fællesskabets kvaliteter. Bogen præsenterer en perlerække af gode tekster, der viser denne udvikling og fortæller historien om litteraturens afgørende rolle for særligt borgerskabets dyrkelse af følelser og fornuft. Sammen med Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 og Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 fortælles i fortættet form en samlet litteraturhistorie om de tanker, idéer og tekster, der har formet vores samfund og idéverden.
Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne og har fokus på litteratur. Under fanen Ekstramateriale ligger en forløbsbeskrivelse med faglige mål, modulplaner, lektier, arbejdsformer og forslag til skriftlige opgaver.
Serien Forløbsbøgerne er henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse under Ekstramateriale.
Se vores store udvalg af notesbøger i høj kvalitet. Vi har bl.a. notesbøger fra mærker som Moleskine og Paperblanks.
| Forlag | Dansklærerforeningens Forlag |
| Forfattere | Peter Jensen, Jan Aasbjerg Haugaard Petersen og Sune Weile |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (24-04-2025) |
| Oplag | 1. (24-04-2025) |
| Første udgivelsesår | 2025 |
| Serie | Forløbsbøgerne |
| Omslagsgrafiker | Lars Møller |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 80 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 170mm, H: 240mm, D: 4mm, Vægt: 140g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788772115009 |