Beskrivelse
I dette afsnit af Mord i kælderen dykker vi ned i nogle af de mest ubehagelig drab, nemlig drab på børn. Vi skal tilbage til 90’erne og start 00’erne, hvor der, i vores optik, bliver begået forholdsvis mange drab på børn i Danmark. Hvor statistikkerne ofte peger på en forældre eller nær person som gerningsmand, så har disse forbrydelser i stedet det tilfælles, at det er fjerndrab. Sammen med tidligere drabschef og leder af Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, vil vi forsøge at forstå, hvordan nogle mennesker kan begå den her form for forbrydelse, og samtidig blive klogere på, hvorfor der er markant færre af den slags drab i dag.
Mord i kælderen
Dybt nede under Københavns Havn gemmer der sig tæt på 60 års mordhistorie i Ude og Hjemmes gamle arkiver. I denne podcast dykker journalisterne Thea Rytter og Kathrine Hinge ned i de gamle sager, researcher på historien og læser op fra de gamle artikler. Derudover får de også hjælp fra nogle af landets bedste eksperter til at blive klogere på alt fra de mest hardcore seriemordere til når børn slår ihjel.
Kathrine Skanse Hinge Friis er journalist og podcastvært hos SE og HØR. Hun har også tidligere arbejdet som redaktør og redaktionschef ved Aller Media Danmark. Thea Rytter er forfatter og selvstændig, og arbejder i øjeblikket ved Storytel. Hun har skrevet adskillige DIY-bøger, som er udkommet på People’s og Turbine her i Danmark.