Beskrivelse
Det er en erfaren forfatter af både bøger, skuespil og musicals, der her giver sine erfaringer videre.
"De små spiller teater 1" indeholder 3 mini-musicals af 10-20 min. varighed.
Musikken følger med på noder bag i bogen, og der kan købes særskilt karaoke-CD lige til at opføre efter. (Kan også købes som samlet pakke).
Der skal ikke betales royalty ved opførelser.
Det er både en bog med små nemme musicals for indskolingen - og en praktisk håndbog og vejledning til lærere og pædagoger.
Det er forfatterens intention, at bogens forestillinger skal kunne bruges i forbindelse med nogle af de emnearbejder, der laves på skolerne.
Derfor er der til hvert stykke givet udførlig vejledning i de aktiviteter, der kan iværksættes i forbindelse med emnet - og derfor har den fået undertitlen -en teaterværkstedsbog.
Som ved alle vores bøger af denne type, har hvert stykke sin egen farve. Alle kommentarer står med staffagefarve og replikkerne med sort for at gøre det nemmere for den uøvede læser.