Beskrivelse
Bogen er første del af en trebindsserie, der vil fremstille ´fænomenet Goethe´ i sin helhed, dels gennem uddrag fra hovedværker, men hovedsagelig gennem biografisk materiale. Heri indgår ikke bare breve af Goethe, men også til og om Goethe - til illustration af samtidens oplevelse af dette tidens største ´geni´, bl.a. anerkendt af navne som Herder, Wieland og Schiller. Men tyngdepunktet i dette første bind er dog et fyldigt uddrag fra Goethes første storværk, Den unge Werthers lidelser.