Den utæmmelige (Ebog, epub, Dansk) af Niels Ole Qvist

Den utæmmelige

(Ebog, epub, Dansk)
Forfatter: Niels Ole Qvist

PRIS
144,- kr
Levering: Straks (Leveres på e-mail)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.

Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.

Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.

Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.

Om forfatteren: Niels Ole Qvist (f. 1967) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet på B.T. og Jyllands-Posten. Siden 2011 ansat på Atuagagdliutit/Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning. Han er også forfatter til bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag JP/Politikens Forlag
Forfatter Niels Ole Qvist
Type Ebog
Format epub
Sprog Dansk
Udgivelsesdato 28-04-2017
Udgiver Politikens Forlag
Sideantal 352 Sider
Filtype epub
Filversion 2.0
Filformat Reflowable
Filstørrelse 1284 KB
Kopibeskyttelse DigitalVandmaerkning
Datamining Ikke tilladt
ISBN-13 / EAN-13 9788740040135