Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 19-04-2010
Kunsten skal intensivere livet. Det er grundtanken i den vitalistiske strømning, der prægede dansk litteratur og kultur omkring år 1900, og hvis dyrkelse af livets kraft og dynamik var udbredt i hele Europa. Denne bog viser, at intensiteten ikke kun opstår af lys og livslyst: Vitalistisk litteratur er også tæt forbundet med tidens dekadente dyrkelse af forfald og opløsning.
Driften i det strømmende liv står i centrum for periodens største forfattere, fra digtere som Johannes V. Jensen, Thøger Larsen og Sophus Claussen til kritikere som Vilhelm Andersen og Georg Brandes. Bogen sætter i en række nylæsninger deres værker i spil med århundredskiftets billedkunst og musik, repræsenteret af J.F. Willumsen og Carl Nielsen.
Den livsdyrkende kunst i Danmark sættes desuden ind i sin internationale idéhistoriske sammenhæng. Her er de tyske filosoffer Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche i fokus.
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Forfatter | Anders Ehlers Dam |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (19-04-2010) |
| Oplag | 1. (19-04-2010) |
| Første udgivelsesår | 2010 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 362 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 180mm, H: 246mm, D: 29mm, Vægt: 897g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788779344396 |