Beskrivelse
Farvestyring af dine digitale billeder, illustrationer, brandcolors og dokumenter, er en udfordring hvad enten de skal publiceres på tryk, print, web eller tablet.
Denne bog forener teori og praktik, og er forankret i solid impirisk viden om farvestyrings problematikker, og ikke mindst hvorledes de løses i mediegrafiske produktionsmiljøer lige fra marketing- og print afdelinger, reklamebureauer, aviser, forlag og trykkerier.
Bogen byder blandt andet på konkrete step-by-step anvisninger til hvorledes farvestyring, ICC profiler m.v. skal håndteres i Adobe Creative Suite programmerne.
De mange eksempler og enkle forklaringer er guf for enhver der arbejder med at fremstille layout og dokumenter til tryk, print, web eller tablets.
Bogen er inddelt i en række kapitler der indgående behandler en relevant vinkel på digital farvestyring og som kan læses uafhængigt. Ligesom bogen naturligvis i sin helhed giver en samlet og solid indsigt i digital farvestyring.
Kapitler:
Lys og farver
ICC systemet
Brand Colors
Premedia
Creative Suite workflow
Farvestyring i trykkeriet
Farvestyring af print
Farvestyring til web og mobil
Appendiks: Testkort til ICC profilering
Ordbog
Dette er bogen der bør findes i enhver marketingafdeling, prepressmiljø, tryk- og printvirksomhed. Og på natbordet hos enhver farvestyringsnørd og alle andre der formelt eller uformelt har ansvar eller medansvar for farvestyring og kvalitet.