Beskrivelse
Selma Blanck, en fremtrædende læge og gift med Sveriges justitsminister, vågner op i en blodig seng på et boutiquehotel i Gamla Stan. Ved siden af hende ligger en kollega, brutalt myrdet. De har helt klart tilbragt natten sammen, men alt andet er indhyllet i mørke. Hvem står bag det grufulde ritualmord? Og hvorfor?
I panik kontakter Selma sin mand, som straks indser, at en skandale kan ødelægge deres liv. Han sender sin nærmeste mand ud for at fjerne alle spor. Men der er allerede kræfter i spil, der rækker dybere, end nogen af dem kunne have forestillet sig. Nu må Selma gøre alt for at overbevise politiet om sin uskyld.
Kriminalinspektør Wolf, en enspænder, hvis OCD gør det til en udfordring at omgås andre, får tildelt sagen. Da han begynder at grave i mordet, der er kantet af hemmeligheder og magtspil, tegner der sig et ondt billede. Vil Wolf med sine ukonventionelle metoder finde den undvigende morder, Dirigenten, inden det næste offer bliver fundet?