Doktor Glas

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfatter: Hjalmar Söderberg

Nedsat pris! Doktor Glas


Forlag: Turbine
Status: Mangler pt. fra forlaget.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

"Et perfekt stykke prosa, som trods sine mere end 100 år på bagen er både rasende moderne, stærkt kontroversielt og dybt relevant." 6 stjerner, Berlingske.

"Der er ikke skrevet en mere formfuldendt roman i Skandinavien." 6 hjerter, Politiken.

Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.

Doktor Glas er praktiserende læge i Stockholm. En forelskelse i ungdommen, som endte i en skuffelse, har efterladt ham desillusioneret, ugift og uden børn, han vil ikke nøjes med andet end den største kærlighed; ”de fleste favner en skygge og elsker en drøm”.

Doktor Glas er kølig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin ægtemand om, at hun skal ”opfylde sin ægteskabelige pligt”. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tilnærmelser, og hun spørger doktoren om råd. Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt ældre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle præst på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hjælpe hende. Doktoren forsøger at sende præsten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig løsning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.


Hjalmar Söderberg (f. 1869 i Stockholm, død 1941 i København) regnes som en af 1900-tallets største svenske forfattere. Han skrev digte, teaterstykker og flere religionshistoriske værker, men det er de mesterlige romaner Den alvorlige leg og Doktor Glas, som han huskes for den dag i dag. Hjalmar Söderberg boede i København en stor del af sit liv, han var morfar til Helle og Henrik Stangerup og ligger begravet på Vestre Kirkegård.

Læsernes anmeldelser (1)

Tina
30-04-2026

Den distancerede og lidt kølige doktor Glas holder helst en vis afstand til andre og blander sig helst ikke for meget i noget som helst. Men da den unge præstefrue beklager sig over sin mand, beslutter han sig for at handle og i sidste ende for at slå manden ihjel. En bog, der er skrevet i 1905, men føles meget moderne i sprog og temaer og som overraskede ved at være virkelig medrivende.

Alle detaljer

Forlag Turbine
Forfatter Hjalmar Söderberg
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (03-03-2023)
Oplag 3. (01-08-2023)
Første udgivelsesår 2023
Serie Klassikerserien
Originaltitel Doktor Glas
Omslagsgrafiker Heidi Schmidt Jensen
Oversætter Karen Fastrup
Originalsprog Svensk
Sideantal 182
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 134mm, H: 196mm, D: 15mm, Vægt: 291g
ISBN-13 / EAN-13 9788740688993