Du må aldrig give op (Bog, Paperback, Dansk) af Egon Rasmussen

Du må aldrig give op

(Bog, Paperback, Dansk)
Forfatter: Egon Rasmussen

Nedsat pris! Du må aldrig give op


Forlag: Ådalen

Bemærk: Kan ikke leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Kurt Videbæk blev født i Aarhus i 1942 med en arvelig øjensygdom, der langsomt nedbrød hans nethinde. Der var ingen skole i Aarhus for børn med hans lidelse. Han blev derfor som blot seksårig sendt til en skole på Vestsjælland og kom kun hjem fire gange om året. Som tiårig fik han hos en øjenlæge i København beskeden: ”Du bliver blind, når du er omkring 20 år”. Den skæbne nægtede drengen pure at acceptere. Fraværet af forældre og de to brødre satte dybe spor i Kurt, som ikke husker ét eneste af moderens jævnlige besøg i de ti år, han var skoleelev på Vestsjælland og på Blindeinstituttet i København. Han var ikke en nem elev. I København ville han ikke lære at læse med fingrene eller blot snuse til en mulig fremtid som børstenbinder, kurvemager, organist eller receptionist. Han så i stedet frem til at forlade skolen og komme ud på arbejdsmarkedet, hvor han ofte blev fyret fra ufaglærte job på grund af sit dårlige syn. Der skulle en ulykke til, før han som voksen accepterede sin skæbne. Da han efter ulykken faldt på knæ og bad Jesus om hjælp, kom hjælpen. Han fik uddannelse, fast arbejde og blev gift. I 18 år passede han omstillingsbordet hos en institution ved Birkerød. Senere blev han rådgiver ved Københavns Kristne Rådgivningscenter, og qua det job hjalp han narkomaner og alkoholikere ud af deres misbrug. To lokalradioer har nydt godt af hans evne som interviewer. Nogle af hans interview om kristne emner kan høres på nettet.


Hans motto: ”Du må aldrig give op” samt hans kristne tro har båret ham igennem mange udfordringer i livet. Kurt er en stærkt troende mand. Hver dag læser han og konen Lise i Biblen, og de beder sammen. Derefter går Kurt i sit lønkammer og beder alene 10-15 minutter for eksempel for en syg person, om fred og fordragelighed herhjemme og ude i verden. I bogen fortæller han om de to nådegaver, han har fået af Gud og giver et eksempel på, hvordan de kan bruges. Du kan læse om, hvordan han modtog en tungetale, da hans kone led af en depression. Og da han tydede den, blev hun rask. Kurt Videbæk er en aktiv mand. Hver uge spiller han skak i en skakklub, og han har deltaget i OL i skak for blinde i Grækenland. I pinsekirken i Aarhus rådgiver han folk i personlige spørgsmål og deltager i flere af kirkens grupper. I pinsekirken i Hirtshals virker han ofte som lægprædikant, når han og Lise ferierer i sommerhuset nær Hirtshals. Kurt håber, hans motto og livshistorie kan inspirere og give fremtidshåb til syge, ensomme, handicappede, narkomaner, alkoholikere og andre med store udfordringer.


Om forfatteren: Egon Rasmussen, 66 år, er uddannet journalist ved DJH i Aarhus. Han har arbejdet for Dagbladet Vestkysten, Bornholms Tidende, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervsbladet og som freelance journalist.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Ådalen
Forfatter Egon Rasmussen
Type Bog
Format Paperback
Sprog Dansk
Udgivelsesdato 04-04-2019
Oplagsdato 04-04-2019
Første udgivelsesår 2019
Originalsprog Dansk
Sideantal 166
Indbinding Paperback
Mål og vægt B: 148mm, H: 210mm, D: 9mm, Vægt: 250g
ISBN-13 / EAN-13 9788793523418