Beskrivelse
Forfatteren blev født i Kina i 1946 som søn af en dansk far og kinesisk mor. Under revolutionen i 1949 måtte familien flygte. Den bosatte sig på Sydfyn og her - i 1950ernes Egense ved Svendborg - voksede drengen med det kulsorte hår, den gule hud og de kinesiske øjne op. Han blev, som de nye lege- og skolekammerater, en af drengene på egnen. Denne bog, hans debut som forfatter, er på én gang erindringer og lokalhistorie. Eminent skildret, levende fortalt.