Beskrivelse
Målgruppen for denne bog er såvel HG-elever som elever på Efterfølgende Skoleperiode, der beskæftiger sig med aspekter af og problemstillinger i forbindelse med eksportmarkedsføring og international handel. Andre med interesse for disse emner vil også med fordel kunne anvende den viden, som er samlet i bogen.
Lærebogen udgør et komplet input til undervisningen med såvel teori som praktiske opgaver i forlængelse af hvert kapitel foruden et antal tværgående opgaver. Bogen giver mulighed for en høj grad af differentiering i undervisningen.
Bogen er tilrettelagt specielt med henblik på handelsskolen og med udgangspunkt i målgruppen i et layout og et sprog, som gør besværlig teori tilgængelig og anvendelig i mange sammenhænge.