Forventes på lager: 01-01-2013
En business-bog om et af danmarkshistoriens mest spektakulære erhvervskollaps. Med smukke kvinder ved sin side sponsorerer rigmanden John Trolle i sine velmagtsdage nationens cykelhelt Bjarne Riis og fodboldklubben AGF. Erhvervskometen er snublende tæt på at sætte et sidste guldrandet punktum for et fantastisk dansk chipkort-eventyr, men noget er rivende galt. Bogen udfolder den hæsblæsende fortælling om korthuset, der braser sammen, og skæbnen, der fører Tved-drengen fra hæder på Amalienborg til tremmer i Sdr. Omme Statsfængsel. Læseren kommer helt tæt på den fynske iværksætter, der begynder sin karriere som legetøjssælger i Svendborg. Under det sidste store retsopgør i kølvandet på skandalen kæmper flere af landets mest magtfulde finansfolk og største virksomheder et indædt erstatningsopgør, hvor adskillige hundrede millioner kroner er på spil. Bogen afslører også, at John Trolle – på trods af en dom på seks års fængsel – er i gang med et opsigtsvækkende comeback. Forfatterne er den prisvindende journalist Kristian Hansen fra Computerworld, it-journalist Jacob Wittorff fra Comon.dk og freelancejournalist Thomas Jensen.
| Forlag | Hansen Media |
| Forfattere | Kristian Hansen, Thomas Jensen, Jacob Wittorp |
| Type | Ebog |
| Format | epub |
| Sprog | Dansk |
| Udgivelsesdato | 01-01-2013 |
| Sideantal | 275 Sider |
| Filtype | epub |
| Filversion | 2.0 |
| Filformat | Reflowable |
| Filstørrelse | 409 KB |
| Kopibeskyttelse | DigitalVandmaerkning |
| Datamining | Ikke tilladt |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788799660148 |