Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 01-12-2016
Designmuseum Danmark rummer landets bedste og mest omfangsrige samling af europæiske fajancer. I denne bog fortælles det, hvorledes perioden 1600 til 1800 blev en blomstringstid for fajancen først i Holland siden i Frankrig og Tyskland, hvor en række produktionssteder med forbløffende teknisk kunnen etableres i hurtig takt. Ideer og personale cirkulerede. Dermed spredtes motiver og former hurtigt imellem landene i takt med, at fajancen blev et yndet indslag i tidens boligindretning og måltidskultur.Bogen er den første publikation af sin art siden Emil Hannover for næsten 100 siden skrev sin Keramisk Haandbog. Der er sket meget i keramisk forskning siden da, og den nyeste viden på feltet har dannet baggrund for undersøgelser og egne konklusioner i bogen. De indledende kapitler omhandler fajancefremstilling og – teknik, ligesom fajancernes rige motivverden, deres stiludvikling og brug beskrives. I 1700-tallet var europæisk kunsthåndværk stærkt påvirket af motivinspiration fra Østasien, hvilket også påvirkede udformningen af fajancer stærkt. En særlig gruppe i bogen udgør fajancer fra Østersøregionen, der har deres helt eget stiludtryk forbundet med nordiske fajancer. I bogens kommenterede katalogdel indgår over 250 fajancer, hvor af de fleste er fotograferet og beskrevet for første gang, og deres fremstillingssteder nu er identificeret og motivforlæg fundet.
| Forlag | Museum Tusculanums Forlag |
| Forfatter | Ulla Houkjær |
| Type | Bog |
| Format | Paperback |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (01-12-2016) |
| Oplag | 1. (01-12-2016) |
| Første udgivelsesår | 2016 |
| Serie | I kommision for Designmuseum Danmark |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 416 |
| Indbinding | Paperback |
| Mål og vægt | B: 230mm, H: 242mm, D: 24mm, Vægt: 1524g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788763545778 |