Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 15-01-2010
Bogen samler fascismens historie, som den kom til udtryk i Italien i perioden 1922-1945. Trådene trækkes bagud til fascisternes beundring for det gamle romerrige og op til i dag, hvor tidligere neofascister spiller en stadig større rolle i italiensk politik.
Historien om det fascistiske Italien er også historien om Benito Mussolini, Il Duce, der personificerede fascismen i både Italien og det omgivende europæiske samfund. Både ideologien, diktaturet og personen Mussolini kommer til live i Fascismens Italien.
Flemming Larsen redegør for og analyserer fascismens fødsel, fascisternes magtovertagelse og diktatur, deres kamp for at skabe et nyt romerrige, indblandingen i den spanske borgerkrig, deltagelsen i 2. Verdenskrig samt fascismens sammenbrud.
Hovedvægten er lagt på det fascistiske diktatur og dets fremgangsmåder: propaganda, opbygning af et autoritært system, undertrykkelse af enhver opposition, pagten med den katolske kirke etc. Det er et studie i, hvordan et diktatorisk regime kommer til magten og bevarer den.
I et selvstændigt kapitel forsøger forfatteren at finde ind til ’fascismens væsen’; hvordan definerer man fascisme? Hvordan er ideologien kommet til udtryk rundt om på kloden? Og ikke mindst: hvilke psykologiske forklaringer er der på fascismen. I bogens to afsluttende kapitler gennemgås henholdsvis neofascismen fra 1945 til i dag og den stadigt eksisterende debat om fascismen i Italien.
Bogen udkommer i serien his2rie, der udover en lang række bøger består af undervisningsmateriale på www.his2rie.dk.
Flemming Larsen har i mange år undervist på erhvervsskoler i bl.a. samfundsfag. Han er i dag pensioneret fra lærerjobbet, men er aktiv dels i mange ’Italien-sammenhænge’ og dels som oversætter og skribent i blade og tidsskrifter.
| Forlag | Frydenlund |
| Forfatter | Flemming Larsen |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (15-01-2010) |
| Oplag | 2. (02-01-2012) |
| Første udgivelsesår | 2010 |
| Originalsprog | Dansk |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 170mm, H: 245mm, D: 8mm, Vægt: 252g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788778877734 |