BrugsKunst: FDB og den kulturelle mission 1930–50 (Bog, Indbundet, Dansk) af Jørn Guldberg

BrugsKunst: FDB og den kulturelle mission 1930–50

(Bog, Indbundet, Dansk)
Forfatter: Jørn Guldberg

Nedsat pris! BrugsKunst: FDB og den kulturelle mission 1930–50


Forlag: Gads Forlag

Bemærk: Kan leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Midten af det 20. århundrede fremhæves ofte som en guldalder for dansk design, hvilket helt konkret kom til udtryk i periodens eksporttal. Men historien har også et lokalt dansk forløb. Med FDB som central aktør kom der også øget fokus på boligudstyr til almindelige danskeres hjem, og i løbet af 1940’erne blev det muligt bl.a. at vælge de enkle industrifremstillede møbler, som Børge Mogensen tegnede for FDB, som alternativ til de tunge møblementer, der ellers var dominerende i tiden. 


Oplysning og kulturformidling havde været en del af FDB’s formål siden oprettelsen i 1896. I starten bestod indsatsen af foredragsaftner og bogudlån i de lokale brugsforeninger landet over, men i løbet af 1930’erne og 1940’erne ændrede kulturformidlingen karakter og blev præget af initiativer fra centralt hold. Det var daværende førstedirektør Frederik Nielsen, der gik forrest, og hans mål var ambitiøst. Han ville fremme kvaliteten af FDB’s brugsting og højne medlemmernes smag. 


Sammen med arkitekt og kunstnerisk konsulent hos FDB, Steen Eiler Rasmussen, søsatte Frederik Nielsen i 1939 den storstilede satsning: kampagnen for Gode Brugsting. Ti år tidligere havde FDB etableret et arkitektkontor, der nu i samarbejde med den nyoprettede reklameafdeling leverede forslag til butiksindretning og varepræsentationer. Reklameafdelingen engagerede også grafiske designere til at udforme en række iøjnefaldende vareemballager og plakater for FDB’s mærkevarer. Ambitionerne blev for alvor forløst af arkitekt Børge Mogensen, der fra 1942 til 1950 tegnede mange af de møbler, vi i dag forbinder med begrebet FDB-møbler. 


FDB’s sidste kulturelle satsning, søsat i 1943, blev udsendelsen af reproduktioner af dansk billedkunst. Herefter stoppede kampagnerne, men FDB nåede at sætte et betydeligt aftryk på dansk designhistorie. 


Jørn Guldberg, f. 1948, kunsthistoriker, lektor emeritus i designstudier ved SDU, Kolding. Har bl.a. forsket og skrevet om skandinavisk designhistorie, herunder om PH som kulturkritiker og kunstner.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag Gads Forlag
Forfatter Jørn Guldberg
Type Bog
Format Indbundet
Sprog Dansk
Udgave 1. (13-11-2025)
Oplag 1. (13-11-2025)
Første udgivelsesår 2026
Originalsprog Dansk
Sideantal 296
Indbinding Indbundet
Mål og vægt B: 231mm, H: 323mm, D: 30mm, Vægt: 1506g
ISBN-13 / EAN-13 9788712803768