Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 16-11-2006
FOLKEEVENTYR er et genrehæfte, der er skrevet til elever i folkeskolens ældste klasser, og indeholder et undervisningsforløb, der kan indgå direkte i den danskfaglige årsplan. Hæftets indhold er: - Den mundtlige formidling - Folkeeventyrets kendetegn - Forskellige modeller og eventyrtyper - Analyse- og fortolkningsopgaver - Proces- og produktorienterede skriveopgaver - Fremgangsmåder til arbejdet med folkeeventyr Mere om indholdet i Folkeeventyr Ofte er arbejdet med folkeeventyr i folkeskolens ældste klasser ret stereotypt. Den gode og den onde, tretalsmagi, måske en aktantmodel og en morale. Eleverne når ikke til at opfatte folkeeventyrene som mulige livsforklaringer – og de anvender ikke deres analytiske iagttagelser i en samlende tolkning/syntese. I hæftet om folkeeventyr kommer eleverne ned i – og rundt om folkeeventyrene ved at fokusere på genrens karakteristika – og ved at gå ind i folkeeventyrene med forskellige redskaber og fra forskellige vinkler. På den måde aktiveres elevernes viden om genren – og de får den systematiseret og udfordret gennem både mundtlige og skriftlige danskaktiviteter. Undervejs i arbejdet med hæftet møder eleverne opgaver, hvor de skal fokusere på den mundtlige fortælling. Forberede og afprøve en fortælling – for at udfordre mundtligheden og dens mange muligheder – også for de ældste elever. Hæftet indeholder en eksemplarisk analyse af folkeeventyret
Dovenlars
. Der er løbende eksempler på, hvordan genretræk kan kendes, findes og bruges i de enkelte tekster. Sidst i hæftet findes en oversigt, der viser forskellige tilgange og fremgangsmåder, når eleverne i andre sammenhænge skal formulere sig om genren. Om forfatterne Lise Moestrup er læreruddannet og har mange års erfaringer som dansklærer i folkeskolens ældste klasser og som beskikket censor. Birgitte Therkildsen er læreruddannet med PD i dansk, fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet siden 2001, samt dansklærer i folkeskolens ældste klasser gennem mange år. Medforfatter til materialet
Fra tekst til tekst til tekst,
der er en elevbog til folkeskolens ældste klasser. – Birgitte Therkildsen afholder danskfaglige kurser i evaluering, genrearbejde og skriftlig fremstilling samt prøverne i dansk.
Se vores store udvalg af notesbøger i høj kvalitet. Vi har bl.a. notesbøger fra mærker som Moleskine og Paperblanks.
| Forlag | Gyldendal |
| Forfattere | Birgitte Therkildsen, Lise Rostgaard Moestrup |
| Type | Bog |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (16-11-2006) |
| Oplag | 7. (03-08-2016) |
| Første udgivelsesår | 2006 |
| Serie | Dansk i dybden |
| Omslagsgrafiker | Mette Plesner |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 32 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 210mm, H: 297mm, D: 3mm, Vægt: 182g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788702046182 |