I sine bornholmerkrimier viser Pernille Boelskov bagsiden af ferieøens postkortidyl.
Pernille Boelskov er uddannet journalist, men i 2014 flyttede hun til Bornholm for at hellige sig krimiskriveriet. Øen kendte hun allerede fra sit praktikophold, og det var den, hun tog afsæt i, da hun skabte præsten Agnethe Bohn, der som forfatteren selv vender tilbage til Bornholm. I sine bøger bruger Pernille Boelskov øens historie, blandt andet den russiske besættelse efter Anden Verdenskrig, de mange frimenigheder, tunneldrømmene og det særlige sammenhold, der er i øsamfundet, som ramme for stramt plottede krimimysterier.
På færgen hjem til Bornholm finder præstevikar Agnethe Bohn liget af en kvinde. Det ligner en ulykke, men Agnethes forsøg på genoplivning mislykkes og hendes fætter politimanden Lars Bohn... Læs mere