"Rugens sange" er Jeppe Aakjærs mest folkekære digtsamling, der blandt andet indeholder så kendte sange som "Jens Vejmand" og "Sundt blod" ("Jeg bærer med smil min byrde")
Pontoppidan fortæller om Husmandsdatteren Grethe, som tjener i Præstegaarden, en enfoldig og troskyldig Sjæl, som har bedt Vorherre om at faa den kønne Niels til Kæreste og er bleven... Læs mere
Romanen er en typisk Pontoppidan-roman. I lighed med "Minder" og "Højsang" kommer en mandsperson udefra som en fremmed og opsøger et miljø. Herefter er alting, som ingenting nogensinde har... Læs mere
Stoffet er gerne af anekdotisk natur serveret med et vid og en excentricitet i billedsproget der peger på den engelske humorist P. G. Wodehouse som et muligt forbillede. I P.s sidste noveller... Læs mere
En ung, københavnsk Læge og hans Hustru har, for hurtig at kunne skabe sig et Hjem og en rolig, betrygget Tilværelse, slaaet sig ned paa den jydske Hede. De finder sig hurtigt... Læs mere
Frem til omkring 1960 blev Nis Petersen betragtet som en af vores største lyrikere. Senere blev han udsat for en voldsom nedvurdering, men nu er tiden måske kommet til at trække hans bedste... Læs mere
Tre noveller af Amalie Skram: "Madam Høiers Lejefolk", "In Asiam profectus est" og "Karens jul."
Samlingen 'Krøniker' (1890) fortsætter i allegorisk form kritikken af dansk smålighed, der kvæler »fribaarne Foregangsmænd« og anden »Ørneflugt« i konvention, materialisme, sladder, snobberi og angst for det ukendte. (Hans Hertel)
Udvalg af Jeppe Aakjærs sociale og politiske digte. Her er både de meget kendte sange som "Jens Vejmand" og "Jeg bærer med smil min byrde" og mindre kendte digte. Titlen... Læs mere
Tredje og sidste bind i Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. Morsom og bidsk, især over for missionske præster og hyklerisk seksualmoral.
"Dansemus" er måske det mest radikalt samfundskritiske og det sorteste af alle Wieds værker. Det er et skuespil, men et læseskuespil - regiebemærkningerne hører lige så meget med som... Læs mere