Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 21-11-2025
‘Danmark skal lave våben’, lyder det fra regeringen og Folketinget i disse år. Det er ikke så mange årtier siden, at vi sidst producerede og solgte våben til ind- og udland via bl.a. ‘Riffelsyndikatet’ – med stor succes. Bogen her fortæller historien bag virksomheden fra 1900 til i dag.
Kaldenavnet ‘Riffelsyndikatet’ står for Dansk Rekylriffel Syndikat, Danmarks nok mest succesfulde våbenproducent i det 20. århundrede. Syndikatet kom dog i modvind under besættelsen, da det samarbejdede med værnemagten. I dag hedder firmaet DISA, og våben har det ikke produceret siden 1980’erne.
Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC er fortællingen om et storslået erhvervseventyr, der begyndte i Københavns Frihavn i 1900. Det var med en tilladelse til at eksportere Madsen Maskingeværer under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat – Compagnie Madsen A/S. I dag udleves eventyret i Taastrup, hvor DISA er førende på verdensmarkedet i teknologier til formgivning og behandling af metalemner.
Dansk Rekylriffel Syndikat havde mange år som våbenproducent, men at tjene penge på våbenhandel er sjældent populært i befolkningen. Det mærkede DISA i særdeleshed under besættelsen og samarbejdet med besættelsesmagten, men også i årene efter. Det var bl.a. en af årsagerne til, at DISA valge at slå ind på helt andre veje.
I dag producerer DISA støberimaskiner og medvirker som en del af NORICAN med at etablere komplette støberier i hele verden. Det skyldes en succesfuld omstilling, der begyndte i 1961 med patentet til produktion af vertikalstøbemaskiner: DISAMATIC. Det var et patent, der ikke engang var færdigudviklet, da DISA købte det af professor Vagn Aage Jeppesen.
Fra Madsen Maskingeværer til DISAMATIC er udgivet i anledning af DISA’s 125-årsjubilæum i november 2025. Bogen henvender sig til alle med interesse i dansk erhvervshistorie.
Forfatterne er historiker Ole Jeppesen og seniorkonsulent i DISA, Poul Erik Arre.
| Forlag | Frydenlund |
| Forfattere | Ole Jeppesen, Poul Erik Arre |
| Type | Multimedia |
| Format | Hæftet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (21-11-2025) |
| Oplag | 1. (21-11-2025) |
| Første udgivelsesår | 2025 |
| Omslagsgrafiker | Nanna Skytte |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 202 |
| Indbinding | Hæftet |
| Mål og vægt | B: 216mm, H: 246mm, D: 21mm, Vægt: 989g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788776232665 |