Beskrivelse
I dette afsnit af De Kappeløse skal du høre historien om Harriet Tubman, en kvinde, der voksede op i slaveriets umenneskelige brutalitet i USA.
Alligevel nægtede hun at acceptere sin skæbne.
Harriet Tubman flygtede mod friheden, men i stedet for blot at redde sig selv, vendte hun igen og igen tilbage for at redde andre. Hver gang med livet som indsats.
Vært: Tine Gudrun Petersen
Manus og tilrettelæggelse: Tine Gudrun Petersen
Klip og lyddesign: Jonas Johs Andersen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
De kappeløse
Nogle heltinder bygger imperier. Andre forsvarer en egn, en kultur, et folk. Nogle rejser sig for deres familie, deres naboer, ja selv for fremmede, og gør, hvad der skal til, når ingen andre gør det.
Heltinderne findes overalt. I krig og fred, i paladser og på slagmarker, i køkkener og på fabriksgulve. De har kæmpet, ofret og formet verden, men historien har glemt mange af dem. Overset deres bedrifter, skrevet deres navne ud. Men ikke her. Ikke længere.
I podcasten 'De kappeløse' husker vi de kvinder, der var store skikkelser i deres samtid, men som ikke har fundet plads historiebøgerne. Det er historier om utroligt mod og viljestyrke, der efterlader et uafrysteligt aftryk på den, der hører deres historie.
Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.