Hildegard af Bingen, Det levende lys: Billeder af Hildegards visioner (Bog, Indbundet, Dansk)

Hildegard af Bingen, Det levende lys: Billeder af Hildegards visioner

(Bog, Indbundet, Dansk)

Nedsat pris! Hildegard af Bingen, Det levende lys: Billeder af Hildegards visioner


Forlag: Katolsk Forlag

Bemærk: Kan leveres før jul.

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Hildegard af Bingen (1098-1179) hører til middelalderens mest spændende og
inspirerende personligheder. Hendes viden og erfaring inden for det, man
dengang forstod ved lægevidenskab, var på et meget højt niveau. Hun interesserede
sig for fysik, skrev digte og komponerede musik; men først og fremmest
var hun en spirituel, religiøs begavelse af usædvanlig stort format. Allerede fra sin
tidlige barndom havde hun forbløffende visioner af store temaer fra den kristne
tradition: Skabelse og syndefald, Guds frelsesplan centreret om Kristi forløsergerning,
kosmos og mikrokosmos. Fra 1141 begyndte hun at nedskrive disse åndelige åbenbaringer, hvilket resulterede i tre store teologiske værker. Det er et af disse, der præsenteres i nærværende bog: Scivias, dvs. ”Kend Vejene”, fra 1141-50. Omkring 1165 fremstilledes en illumineret udgave af Scivias i Hildegards eget kloster og under hendes opsyn. Uddrag af Hildegards egen tekst og samtlige 35 bogmalerier publiceres
hermed i kommenteret form. Nogle af illustrationerne gengiver et hændelsesforløb i  tegneserielignende form, men andre har en mere fortættet, grundsymbolsk karakter og kan bedst anskues som meditations- eller kontemplationsbilleder. Alle bæres de af en dyb erfaring af Guds faderlige og moderlige omsorg for og kærlighed til skaberværket. De er i ét og alt i overensstemmelse med de fundamentale kristne trosartikler,
men har derudover en så universel karakter, at de kan være til inspiration for mennesker med vidt forskellig kulturel baggrund – også og ikke mindst i dag.

Læsernes anmeldelser (1)

Esther
Bekræftet køb.
05-07-2024

Meget detaljeret og rigt illustreret

I denne bog beskrives Hildegard von Bingens liv fra (næsten) vugge til grav. Man bliver taget med i hendes brevvekslinger og med på hendes rejser.
Billederne af hendes visioner er gengivet og beskrevet flot og detaljeret samt sat i perspektiv til Hildegards samtid og tankegang.
En meget fin og flot bog, som er velegnet til fordybelse.

Alle detaljer

Forlag Katolsk Forlag
Forfatter Kirsten Kjærulff & Hans Jørgen Frederiksen
Type Bog
Format Indbundet
Sprog Dansk
Udgave 1. (10-10-2011)
Oplag 3. (10-10-2011)
Første udgivelsesår 1998
Originalsprog Dansk
Sideantal 96
Indbinding Indbundet
Mål og vægt B: 215mm, H: 286mm, D: 13mm, Vægt: 555g
ISBN-13 / EAN-13 9788792501134