Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.
Forventes på lager: 03-12-2010
Fredag den 3. marts 2006 bliver 18-årige Cecilie Næblerød, kaldet Cille, myrdet af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium for øjnene af flere hundrede festdeltagere.
Bogen er en dogmebog; en mors hudløst ærlige beretning, som tager udgangspunkt i de dagbøger som Cilles mor Lisa i mere end to år skrev til Cille.
Som læser bliver man taget med ind i sorgens altopslugende og mørke univers; ned i den dybeste dybe afmagt. Man er dog hele tiden taget i hånden af tro, håb og kærlighed, et ukueligt livsmod, humor og viljen til at få et smukt og oplevelsesrigt liv på trods af en smerte så stor, at livet indimellem har været et helvede på jord.
Hvad er sorg, andet end udtryk for kærlighed..? beskriver hvordan sorgen udfolder sig både kropsligt, mentalt og sjæleligt. Lisa beretning får følgeskab af hendes egen families og venners samt Cilles venner og veninders sorgforløb. Mange mennesker, som ikke kendte Lisa og Cille, fulgte sorgen tæt på, og den påvirkning beskrives også.
Evnen til at se alle hændelser i livet i et større, universelt perspektiv, udfolder sig mere og mere for Lisa, og bogen bevæger sig hele tiden imellem livets dualiteter og stiller det eksistentielle spørgsmål:
Findes der en mening i meningsløsheden?
| Forlag | Simple-being |
| Forfatter | Lisa Næblerød |
| Type | Bog |
| Format | Paperback |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788799406906 |