Beskrivelse
»At følge sit barn, som er blevet ramt af alvorlig psykisk sygdom, er at bevæge sig ind i fremmed land.
Denne bog er en personlig beretning. Om Lise, der blev fanget i sygdommens fremmede land. Og om hendes familie, der fulgte hende. Ærligt og med stor klarhed fortælles om smerten, afmagten og følelsen af skyld.
Bogen har adresse til enhver, som i familien eller blandt venner kender til psykisk sygdom - eller til det at måtte leve med et nært menneskes selvmord.
Ikke mindst giver bogen et indblik i, hvordan den kristne tro anfægtes og udfordres på den vanskelige vej gennem fremmed land.
Enhver overfladisk trøst eller letfærdig tale om ´lidelsens mening´ afvises.
Alligevel er bogen ikke kun smertelig. Den er også historien om, hvad ægte trøst kan være, og om hvad troen har at sige dér, hvor der ikke er noget at sige.«
- Niels Grymer, sognepræst