Trykkeriet BoD er pålagt en masse restriktioner som forlænger produktionstiden. Leveringstiden er pt. ca. 6 uger.
Her er seneste melding fra BoD (25.3.2021):
Books on Demand (BoD) har fortsat usædvanlig høj ordretilgang.
Kombineret med lock-down og de meget høje krav til hygiejne for at forhindre spredningen af Covid-19, kan der desværre ikke gives bindende leveringsdatoer for individuelle ordrer på Print on Demand-bøger. Især af hardcover-titler og wire-o pga. den mere komplekse fremstillingsproces, hvor hver bog produceres manuelt i hånden.
BoD har ansat mere personale og producerer i treholdsskift døgnet rundt - også i weekenden – og tilbyder desuden en ny forsendelseskanal, så bøgerne kan komme så hurtigt frem som muligt. BoD beklager situationen, men medarbejdernes sundhed har højeste prioritet, og grænsen for personalekapaciteten i produktionen er nået under de givne vilkår.