Beskrivelse
Fra serien: Effektive arbejdsværktøjer - bøger i A5 format med spiralryg, der er lette at håndtere ved computeren
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget tid og hvor mange kræfter du kan spare i dagligdagen ved at bruge internettet til at klare mange praktiske gøremål? Du ved sikkert, at internettet bogstavelig talt bugner med informationer, men har du styr på, hvor du finder hvad?
Formålet med denne bog er at give dig en oversigt over, hvor du kan finde mange af de gode websteder, der kan være en stor hjælp for den enkelte familie med hensyn til mange praktiske gøremål i hverdagen. Ud over at du kan finde webadresser på gode websteder, der omhandler rent husholdningsmæssige aktiviteter som madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb osv., kan du også finde webadresser på en bred vifte af emner lige fra helbred og sundhed, boliger, ferie, gør-det-selv aktiviteter, e-handel til jobsøgning og pristjek.
Det er kort sagt en slags ´Gør det selv´ håndbog i - hvor finder du hvad på ´internettet´.