Irakeren: Saddam Husseins dyrlæge (Bog, Hæftet, Dansk) af Azmi Al-Jubury

Irakeren: Saddam Husseins dyrlæge

(Bog, Hæftet, Dansk)
Forfattere: Azmi Al-Jubury, Leif Ascanius Sol

Nedsat pris!


Forlag: People'sPress

Bemærk: Kan ikke garanteres før jul. Se dato på varen.

Forventes på lager: 04-06-2026

Levering: Kan forudbestilles (Forventes d. 04-06-2026)

Når du handler på WilliamDam.dk, betaler du den pris du ser.

  • Ingen gebyrer
  • Ingen abonnementer
  • Ingen bindingsperioder

Beskrivelse

Azmi Al-Jubury var dyrlæge for Saddam Husseins eliteheste – overvåget og afhørt. Siden blev han tolk for danske styrker. Irakeren er en bog om flugt, tortur og overlevelse. Men også om håb, ansvar og menneskelighed.


Azmi Al-Jubury vokser op i det sydlige Irak i 1970’erne og -80’erne, midt i krig, undertrykkelse og statskontrol. Han uddanner sig til dyrlæge og bliver som ung mand ansvarlig for Saddam Husseins eliteheste – en prestigefyldt, men risikabel position i diktaturets inderkreds.


Irakeren er en personlig og usminket beretning fra en mand, der har befundet sig tæt på magten i et af Mellemøstens mest brutale diktaturer – og som har betalt prisen for det. Under et regime, hvor mistro og vold var hverdag, blev han afhørt, overvåget og udsat for tortur.


Efter Danmarks militære engagement i Irak fra 2003 til 2007 opstod et særligt ansvar over for irakere som Azmi Al-Jubury, der havde arbejdet for de danske styrker. De blev betragtet som forrædere af oprørsgrupper og risikerede alvorlige repressalier. Azmi Al-Jubury får derfor asyl i Danmark og begynder en ny tilværelse – men fortidens traumer slipper ikke grebet.


I samarbejde med krisepsykolog Leif Ascanius Sol fortæller Azmi sin historie, der spænder fra Saddam Husseins paladser til livet som tolk for de danske styrker under Irakkrigen.


Irakeren er både et vidnesbyrd og et opråb – en stærk antikrigsfortælling og en appel om at se mennesket bag flygtningen. Og om at insistere på medmenneskelighed i en verden, der ofte glemmer den.

Læsernes anmeldelser (0)

Alle detaljer

Forlag People'sPress
Forfattere Azmi Al-Jubury, Leif Ascanius Sol
Type Bog
Format Hæftet
Sprog Dansk
Udgave 1. (04-06-2026)
Oplag 1. (04-06-2026)
Første udgivelsesår 2026
Omslagsgrafiker Liv Ajse
Originalsprog Dansk
Sideantal 300
Indbinding Hæftet
Mål og vægt B: 135mm, H: 230mm, D: 1mm, Vægt: 1g
ISBN-13 / EAN-13 9788776322496