Beskrivelse
Har nogle mennesker en fornemmelse for mord? Og kan en drøm afsløre gerningsmanden? Det undersøger vi blandt andet i dette afsnit, når vi dykker ned i det okkulte. Vi kigger blandt andet på nogle gamle mordsager, hvor gerningsmanden måske ikke var blevet fundet, hvis ikke det havde været for en efterforsker med hang til det overnaturlige.
Lyt det med - det er u-hygge-ligt!
Mord i kælderen
Dybt nede under Københavns Havn gemmer der sig tæt på 60 års mordhistorie i Ude og Hjemmes gamle arkiver. I denne podcast dykker journalisterne Thea Rytter og Kathrine Hinge ned i de gamle sager, researcher på historien og læser op fra de gamle artikler. Derudover får de også hjælp fra nogle af landets bedste eksperter til at blive klogere på alt fra de mest hardcore seriemordere til når børn slår ihjel.
Kathrine Skanse Hinge Friis er journalist og podcastvært hos SE og HØR. Hun har også tidligere arbejdet som redaktør og redaktionschef ved Aller Media Danmark. Thea Rytter er forfatter og selvstændig, og arbejder i øjeblikket ved Storytel. Hun har skrevet adskillige DIY-bøger, som er udkommet på People’s og Turbine her i Danmark.