Beskrivelse
En debatbog, der har modet til at møde kirken i byen og de betingelser kirken har i mødet med byen. Endnu lever kirken med landsbylivet som det naturlige udgangspunkt. Om det skriver Niels Thomsen i indledningen:
Det er utroligt så sejt, det er at nå frem til at indse, at vi bor i byer. Vi ved det godt:
Flertallet af os bor i byer; flere vil komme til det, og de der lever på landet, lever som om de levede i byen. Men vi lukker øjnene, genindspiller Morten Korch og drømmer om livet på landet som det rigtige og det gode liv; vi holder krematoriebegravelser og synger Grundtvigs Kirkeklokke ej til hovedstæder.
Det er ikke kun i kirken vi lukker øjnene. Drømmen om de gode gamle tider knyttet til livet på landet er vidt udbredt. Men i kirken har vi særlige betingelser for at kunne blive ved. Vi har salmebogen med et væld af landlige metaforer på gudsriget: Såning, sædemand, høst, solnedgang og solopgang, fugle og blomster. Salmerne er så kære og så gode, så de holder metaforerne i live i en kirkelig ghetto. De frister også præsterne over evne til at tale på samme måde i deres prædiken, skønt tilhørerne kun kender såning og høst fra gamle film.´
Desuden bidrager Tore Jacob Hegland, Preben Brandt, Bjarne Lenau Henriksen, der hver behandler kirkens sociale funktion i byen i dag. Lone Fatum, Karin Lützen og Christian de Fine Licht ser på kirken og byen i et historisk perspektiv. Erik Norman Svendsen, Svend Hovard og Hans Raun Iversen skriver om, hvad nutidens kirke kan udrette i byen.