Bemærk: Kan leveres før jul.
Forventes på lager: 15-06-2023
Billedkunstneren Kirsten Kjær (1893-1985) viste med sine portrætter en helt særlig evne til at se dybt i den menneskelige psyke. Hun modtog bred anerkendelse i sin levetid, og som 85-årig fik hun sit eget museum. Alligevel har hendes indsats aldrig for alvor været genstand for en kunsthistorisk behandling – indtil nu!
I denne monografi tager kunsthistoriker Hanne Abildgaard udgangspunkt i værkerne og et omfangsrigt arkivmateriale og dykker ned i Kirsten Kjærs liv og virke. Kjær levede fuldkommen uden hensyn til konventioner og kastede sig ud i halsbrækkende strabadser for at opleve nye steder og mennesker, der kunne inspirere hende, lige fra Californien til det nordlige Lapland – en livsstil, der sikrede hende tilnavne som “Danmarks eneste levende vulkan”.
Bogen kaster lys over Kirsten Kjær og placerer hende i den danske modernisme, så hun for fremtiden kan få den anerkendelse, hun er fortjent til.
Hanne Abildgaard, mag. art. i kunsthistorie, har bl.a. været redaktør på Weilbachs Kunstnerleksikon og museumsinspektør og forsknings- og formidlingschef på Arbejdermuseet. Hun har udgivet flere bøger, heriblandt Astrid Holm & Co. (2019), Barbermaleren (2017) og Anton Hansen. Mellemkrigstidens sorte satiriker (2001).
| Forlag | Strandberg Publishing |
| Forfatter | Hanne Abildgaard |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (15-06-2023) |
| Oplag | 1. (15-06-2023) |
| Første udgivelsesår | 2023 |
| Illustrationer | Ja |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 400 |
| Indbinding | Indbundet |
| Mål og vægt | B: 235mm, H: 286mm, D: 39mm, Vægt: 1886g |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788794102797 |