Bemærk: Kan ikke garanteres før jul.
Forventes på lager: 06-12-2025
KROPSKLOG inviterer dig med på en fascinerende rejse ind i samspillet mellem krop og psyke. Bogen viser, hvordan dine allerførste kapitler i livet – lige fra tiden i livmoderen og fødslens betydning til barndommens tilknytning og udviklingen af følelser – sætter spor i krop og sind. Undervejs tager KROPSKLOG livtag med gamle myter og præsenterer nye indsigter fra både psykologi, neurovidenskab og kropsterapi. Du vil opdage, hvordan kroppens biologi og nervesystem (bl.a. hjernen, sanserne, vagusnerven og hjertets “lille hjerne”) danner grundlag for vores mentale velbefindende – og hvordan traumer og stress kan lagres i kroppen. Samtidig får du et indblik i veje til heling: Fra selvcompassion til åndedrættets kraft, energicentre (chakras) og bevidst nærvær.
Bogen rummer konkrete øvelser og refleksioner, der hjælper dig med at lytte til din krops signaler og skabe positiv forandring i dit liv.
Budskabet er klart: Uanset hvad du har med i bagagen, er forandring og bedre trivsel mulig, når du først forstår kroppens sprog og lærer at arbejde med det frem for imod det.
Forfatteren Flora Tara Skouboe Melchiorsen er oprindeligt uddannet ergoterapeut og har arbejdet med mindfulness, compassion og krop i over 25 år. Hun har en bred og dyb viden om krop, psyke og traumer, som hun altid formidler i øjenhøjde og med stor indlevelse – ofte krydret med sine egne erfaringer. Med KROPSKLOG deler hun ud af sin faglige og personlige indsigt og guider læseren varmt og engageret mod en større forståelse af sammenhængen mellem krop og sind.
| Forlag | Livsbevidsthed.dk |
| Forfatter | Flora Tara Skouboe Melchiorsen |
| Type | Bog |
| Format | Indbundet |
| Sprog | Dansk |
| Udgave | 1. (06-12-2025) |
| Oplag | 1. (06-12-2025) |
| Første udgivelsesår | 2025 |
| Originalsprog | Dansk |
| Sideantal | 375 |
| Indbinding | Indbundet |
| ISBN-13 / EAN-13 | 9788799857388 |